Gå til hovedindhold

Før dit barn starter i skolen

På Engdalskolen har vi et glimrende samarbejde med børnehaverne i det lokale dagtilbud – Gl. Brabrand/Sødal dagtilbud. Her lægger vi især vægt på, at dit barn får en god overgang fra børnehave til skole.

Indhold

    Derfor deltager dagtilbuddet også i vores informationsaftener for nye forældre i november. Vores børnehaveklasseledere besøger alle storbørnsgrupper i de lokale børnehaver, og børnehaverne besøger skolen flere gange.

    Inden sommerferien holder vi ’aftenskole’ for de nye elever, hvor dit barn kan møde sine nye klassekammerater, lærere og pædagoger, mens du er til informationsmøde med de andre forældre. Hvis dit barn har særlige behov, tilrettelægger vi et forløb, der sikrer en god overgangen til skolen.

    Skoleindskrivning 0. klasse 2026/2027

    Midt i november får alle forældre, som har et barn, der skal begynde i skole information om skoleindskrivning, som sker digitalt.  
     
    For at du kan indskrive dit barn, så skal du have MitID.
     
    Pladsanvisningen har valgt, at når du i skoleindskrivningen vælger, at dit barn skal gå i SFO, så indmeldes dit barn automatisk i SFO. Du skal altså ikke melde barnet ind på andre måder.  
       
    Hvis du har spørgsmål i forbindelse med indskrivningen, så kan du kontakte skolens kontor enten pr. telefon, mail eller møde op på kontoret. Vi vil så gøre vores bedste for at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål.  
       
    Den digitale indskrivning er åben i perioden den 20. oktober 2025 til og med den 5. januar 2026.

    Skriv dit barn ind i skolen

    Sidst opdateret: 20. oktober 2025