Gå til hovedindhold

Børnehaveklasse-4. klasse

På Engdalskolen er vi i indskolingen optagede af at møde dit barn og hjælpe jer til at blive en del af skolens fællesskab.

  • Læs op

Indhold

    Vi ønsker, at vores elever skal kunne stå ved, hvad de mener og udtrykke egne holdninger samtidig med, at de tager hensyn til deres kammerater og det fælles bedste.

    Vi vil sikre, at vi på Engdalskolen, arbejder målrettet på, at alle elever bliver så dygtige som muligt. Samtidig har vi fokus på høj faglighed og høj trivsel. Vi arbejder for, at alle elever kan føle sig trygge ved at komme på Engdalskolen, for tryghed i hverdagen giver mest udbytte af den læring, som eleverne modtager. Vi arbejder på at udvikle dannede elever, som er livsduelige og som kan fungere i det fællesskab, som de bliver en del af efter folkeskolen.

    Din rolle som forælder til et barn i indskolingen

    Din rolle som forælder til et barn i børnehaveklasse-3. klasse handler især om at skabe gode rammer for dit barns skolegang og læring. Du kan samarbejde med skolen om dit barns læring ved at vænne dit barn til at få rutiner omkring skoledagen, så morgenmad, pakning af skoletasken, samtaler om skolelivet og måske træning i bogstaver og tal bliver en naturlig del af hverdagen. Klassens miljø og trivsel er afgørende for, at dit barn har det godt og kan lære. Derfor handler din rolle som forælder i indskolingen også om at få skabt et godt forældresamarbejde omkring klassen. Fælles aftaler og retningslinjer for klassen gør skoledagen tryg og forudsigelig for børnene.

    Sidst opdateret: 01. oktober 2023